AVE (Alta Velocidad Española) er det spanske trafiksystem for højhastighedstog (svarende til det franske TGV og det tyske ICE). På særligt byggede strækninger er tophastigheden 350 km/t.
AVE-strækningerne er anlagt som "normalspor" i modsætning til den almindelige sporvidde på 1,668 mm i Spanien og Portugal.
AVE-forbindelsen de ca. 600 km. mellem Barcelona og Madrid, som uden stop tilbagelægges på 150 minutter, har på kort tid flyttet 30% af trafikken fra fly til tog.[1]
Tarragona-Barcelona-Frankrig. Forlængelsen fra Tarragona til Barcelona Sants færdiggøres 2007/2008. Forlængelsen til Frankrigs grænse bliver klar i 2009.
Madrid-Segovia-Valladolid. Klar inden 2008. Ruten omfatter Europas 4.længste jernbanetunnel på 28 km. Valladolid bliver knudepunkt for AVE i Nordspanien.
Bilbao-Vitoria-San Sebastian. Forbinder de tre baskiske hovedbyer i 2011. Er planlagt til at have forbindelse med Madrid via Valladolid samt via Irún til Bayonne i Sydvestfrankrig.
Variante de Pajares. Skal gå igennem et bjergrigt område mellem León and Asturien. En forlængelse er planlagt til at forbinde Valladolid med Oviedo og Gijón.
Orense-Santiago de Compostela. Vil forbinde Galicien og Atlantlinjen med Madrid via Valladolid.
Antequera-Málaga. Sidste del af Madrid-Málaga-linjen bliver klar sommeren 2007.
Cáceres-Mérida-Badajoz-Lissabon. Denne linje mellem Spaniens og Portugals hovedstæder har høj prioritet i de to regeringer. Den spanske del – til Badajos – forventes færdig i 2010, mens den portugisiske strækning må vente til tidligst 2015.
Madrid-Cuenca-Albacete. Forbinder Madrid med Valencia, Alicante, Murcia og Almería. Forventes færdig i 2009.
Kritik
Der har været forskellig politisk furore omkring udbygningen af AVE-nettet – mest markant fra den baskiske nationalistiske terrororganisation ETA, som i december 2008 skød en medarbejder på det baskiske AVE-projekt og i februar 2009 detonerede en bilbombe på en fabrik i Madrid, der leverer komponenter til AVE.
Udover det har flere miljøoganisationer kritiseret projektet for ikke at tage hensyn til naturen.