Ved årets begyndelse kunne de to romerske kejserriger konstatere, at den dynastiske orden var genoprettet. I det østromerske rige regerede fortsat kejser Theodosius 2. og i vest nu hans nevø Valentinian 3. - kun seks år gammel - med moderen Galla Placidia som den egentlige magthaver. Det vestromerske rige var imidlertid stadig truet af intern uro i form af fremmede bosættelser inden for de historiske grænser: Visigoterne omkring Toulouse, burgunderne mellem Strasbourg og Worms, frankerne i Gallia Belgica, sveberne i Galicien og vandalerne i Sydspanien. Desuden havde hunnerne udvidet deres område til Pannonien, vest for den traditionelle grænse langs Donau.
Galla Placidia forsøgte at konsolidere sin magt ved at spille de tre generaler, Felix, Aëtius og Bonifacius ud mod hinanden. Sidstnævnte var i begyndelsen hendes nærmerste støtte, blandt andet fordi han havde nægtet at anerkende Johannes som kejser, men netop i 426 faldt Bonifacius delvist i unåde, fordi han havde giftet sig med Pelagia, en dame af "barbarisk" herkomst, som havde ladet deres datter døbe af en ariansk præst.[1]
Årets romerske consuler var i vest kejser Valentinian 3., og i øst kejser Theodosius 2.
Liu Shao, kejser i Liu Song dynastiet nogle måneder i 453, og død samme år.[3]
Dødsfald
Patroclus, biskop af Arles, myrdet efter ordre af generalen Felix, på grund af sin magt over kirkelige udnævnelser i Gallien, som kom på tværs af pavens og kejserrigets ønsker.[4]
Noter
^Traina, Giusto, 428 AD, An Ordinary Year at the End of the Roman Empire, Princeton University Press, 2009. ISBN978-0-691-15025-3, side 85.
^Historikerne er noget i tvivl om, hvorvidt dette var det rigtige fødselsår. På grund af en sørgeperiode efter hans farfars død, var hans far påbudt et cølibat 423-425, og flere historikere mener, at Liu Shao blev født i denne periode, men at man ændrede årstallet af politiske og religiøse grunde.
.jpg)
